Valg i Polen – demonstration søndag

Kommentar af Michael Hardenfelt

Polen: Warszawas Centrum var søndag totalt blokeret af adskillige hundrede tusinde mennesker, som i en fælles march med deltagelse af hele oppositionen til venstre for regeringen var mødt op under slagordet ”en million hjerter”. Samtidigt holdt regeringspartiet indendørs konvent i Katowice. I overensstemmelse med andre valgmøder, var også regeringspartiets konvent i Katowice lukket for ikke-godkendte, og valgmøderne er formodentligt mest beregnet til at motivere regeringspartiets trofaste følgere i en fortrolig stemning, således at de efterfølgende kan udbrede det glade budskab fra regeringen. Og så er det selvfølgelig praktisk, at man undgår ubehagelige spørgsmål.

Den store march i Warszawa viser, at oppositionen har godt fat i hovedstaden, og også de mange mennesker, som i en god stemning og med dejligt vejr spadserede rundt i byen, er selvfølgelig med til at mobilisere vælgerne.

Premierminister Morawieckis budskab i Katowice var, at valget drejer sig om hvorvidt Polen overhovedet skal eksistere – en klar reference til EU-medlemskabet, hvor regeringen officielt er tilhænger, men ønsker et specialmedlemsskab, hvor Polen kan afvise de EU-beslutninger, landet ikke bryder sig om.

Oppositionens leder Tusk kaldes konsekvent for Herr Tusk, og det gentages hele tiden, at Tusk er i lommen på tyskerne. Som jeg tidligere har skrevet om, er regeringspartiet mestre i historiske referencer, og netop spørgsmålet om ”Polens eksistens” er følsomt i et land, som i de sidste 250 år (eller måske længere, det kan diskuteres) kun har været uafhængigt i perioden 1919-1939 og fra 1989 til i dag. Samtidigt refererer hentydningen til at Tusk er i lommen på Tyskerne til 1700-tallet, hvor nabolandene købte polske parlamentarikere til at afbryde parlamentets arbejde – Det kan lyde langt væk, men det er emner polakker har gennemtæsket i skolen, og sådanne hentydninger sætter helt andre tanker i gang hos polakker, end hvis nogen kaldte en dansk politiker for tysk agent.

Perioden i 1700-tallet bliver i Vesteuropa i øvrigt kaldet for ”en polsk rigsdag”, hvilket i henhold til den danske ordbog betyder: ”uroligt og forvirrende møde hvor det ikke lykkes at få taget nogen beslutninger; uenig, larmende forsamling”.

I Warszawa talte byens borgmester Trzaskowski om ”tolerance” – i den moderne betydning en accept af og rettigheder til (seksuelle) minoriteter, men igen en historisk reference til den polske ”tolerance” i 1600-tallet, hvor tolerancen betød, at polakkerne som de eneste i Europa kunne vælge religion, og at man altså ikke gik rundt og slog hinanden ihjel for at være protestanter, katolikker, ortodokse, eller for den sags skyld jøder. Igen er ordet noget som taler til måske ikke helt bevidste associationer hos polakkerne.

Oppositionens leder ”Tusk” taler om at valget drejer sig om hvorvidt Polen skal være i EU, og hvis PiS genvinder magten vil regeringen da også kunne melde Polen ud af EU, hvilket de ikke behøver en folkeafstemning for. Eventuelt vil de kunne sende en formel udmeldelse og så forhandle resultatet med EU, for så til sidst at sætte forhandlingsresultatet til en folkeafstemning. Det vil give et par år, hvor de kan skabe en så ond stemning, at det muligvis kan få en accept af en udmeldelse.