Valg i Polen 15. oktober – hvem stiller op?
Af Michael Hardenfelt
Polen: Borgerkoalitionen (Koalicja Obywatelska) – det er en koalition bestående af to partier, som nærmest er smeltet sammen, Borgerplatformen (Koalicja Obywatelska) og Modernitet (Nowoczesna). Endvidere er en række andre småpartier og uafhængige fra højre og venstre med i koalitionen, heraf den mest markante Roman Giertych, der for 16 år siden var vicestatsminister i Jaroslaw Kaczynskis regering og formand for Alpolsk Ungdom – en småfascistisk organisation, som den reformerte Giertych i dag tager afstand fra. Han har fået en sidsteplads på listen i samme valgkreds som regeringspartiets formand, Jaroslaw Kaczynski, som åbenbart ikke har det godt, når han hører om Giertych. En anden markant kandidat er den 35-årige landbruger, Michal Kolodziejczak, som hidtil gennem foreningen Agrounia har ledet protester mod regeringens landbrugspolitik. Borgerkoalitionen ledes af tidligere premierminister og EU-formand, Donald Tusk, der en gang var liberal, men i dag identificerer sig som socialdemokrat.
Den næste koalition, er Den Tredje Vej Polen 2050 Szymon Holownia (Trzecia Droga Polska 2050 Szymona Hołowni) i samarbejde med Bondepartiet (Polska stronictwo Ludowe – PSL). Den tredje Vej er ledet af en tidligere journalist, som prøver at lægge afstand til blokpolitikken i Polen. Det lykkes dog ikke helt, for han er solidt plantet i oppositionen mod det nuværende regeringsparti. Holownia er let konservativ, accepterer kirkens rolle i Polen, men accepterer en folkeafstemning om for eksempel abort. Bondepartiet er et gammelt midterparti med konservative grundholdninger og en tradition for at samarbejde med hvem som helst, bare deres repræsentanter får indflydelse.
Til højre for regeringspartiet opstiller Konføderationen for frihed og uafhængighed (Konfederacja Wolność i Niepodległość ). Det er en blanding af ultraliberale og ultranationalister med vægt på familieværdier. Blandt de mere markante kandidater er den aldrende Janusz Korwin-Mikke, men partiet har andre kandidater, som har udmærket sig med ekstreme udsagn om fremmede og homoseksuelle. Om nødvendigt vil regeringspartiet efter et valg nok indgå i et samarbejde med Konføderationen.
Valgkomitéen Venstre Sammen (Lewica razem) er en sammenslutning af flere forskellige venstregrupperinger og arvtagerne til SLD, som opstod på ruinerne af kommunistpartiet i 1989 og som har regeret Polen over flere omgange siden. Det er en blanding af partier med socialistiske synspunkter (herunder den i Danmark opvoksede Adrian Zandberg) og folk med liberale synspunkter, selv om Borgerkoalitionen efterhånden har taget mange af de liberale.
Jeg har gemt det bedste til sidst – Zjednoczona prawica (det forenede Højre), som består af Prawo i Sprawiedliwość, (Ret og Retfærdighed – nogle gange i Danmark oversat til Lov og Retfærdighed), som jeg normalt simpelt hen betegner Regeringspartiet. Det er et topstyret parti, som har udarbejdet et program med en social profil og tæt tilknytning til den katolske kirke i Polen. Partiets egentlige DNA er en form for konservatisme, som omfatter traditioner, polske værdier, understregning af Polens egenart og så antiliberalisme kombineret med stærk statsstyring af erhvervslivet. Det forenede højre består ud over PiS af blandt andet Justitsminister Ziobros EU-negative parti, Suwerenna Polska (Suverænt Polen). Regeringens problemer med at gennemføre forskellige tiltag tilskrives ofte Justitsminister Ziobros nationalistiske holdning, men kan også være aftalt spil for at aktivere vælgerne.
Herudover opstiller en række partier uden en kinamands chance for at blive valgt, herunder eksempelvis Piratpartiet, Antisystem Ikke-partiet, Antipartiet og Normalt Land. Disse vil i fællesskab få et sted mellem 2-4% af stemmerne.
Jeg vil nødigt gætte på resultatet af parlamentsvalget, men som det ser ud nu vil regeringskoalitionen det forenede Højre få over 30% af stemmerne, måske meget mere, men næppe over 38%.
Borgerkoalitionen bliver nummer to, og vil formodentligt få et stykke over en fjerdedel af vælgerne.
På tredjepladsen er koalitionen Den Tredje Vej/ Bondepartiet (PSL), som nok placerer sig omkring 10% af stemmerne. Skulle de komme under 8% kommer de ikke i Parlamentet, og så vil den nuværende regering kunne fortsætte uden problemer.
Lidt under 10% går for øjeblikket til det forenede venstre og nogenlunde det samme til Konføderationen.
Hvis de for regeringspartiet mest optimistiske aktuelle undersøgelser går i opfyldelse, vil det forenede højre få lidt over 200 mandater i det 460 mandater store Sejm. Her er forudsætningen, at alle de fem her præsenterede partier klarer spærregrænsen, ellers vil det se langt bedre ud for PiS. Det eneste parti som vil indgå i en koalition med det forenede højre er Konføderationen, men det er teoretisk muligt at regeringspartiet kan ”stjæle” nogle af mandaterne efter valget med tilbud om gode poster i systemet. Det kan blive aktuelt, hvis Den Tredje Vej/ Bondepartiet ikke kommer i parlamentet.
Der skal ske et skred i forhold til de nuværende opinionsundersøgelser, såfremt Borgerkoalitionen med støtte fra Venstre Sammen og Den Tredje Vej/ Bondepartiet skal danne en regering, og det bliver heller ikke en let fødsel, hvis det lykkes. Men der er stadig en måned til valget, og der er stadig vælgere som er villige til at lade sig rykke.