Ad

”Ustawa 447” og forholdet mellem Polen, Israel og USA

Illustrationsfoto: Elevatorrailfan

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Pole/Israel/USA: En ny lov 447 (”Ustawa 447”), bedre kaldt ”JUST” vedtaget i den amerikanske kongres har over de sidste måneder vakt frygt og opsigt i Polen og i nogen grad også præget det nyligt afholdte valg til Europaparlamentet.  

”JUST” står kort og godt for ”Justice for Uncompensated Survvors Today” og skal skabe retfærdighed, underforstået muliggøre erstatning for efterkommere for ofre for jødeudryddelserne efter anden verdenskrig (Holocaust), som indtil nu ikke har en sådan og procedurer og regler der, hvor ydelse af erstatning indtil videre ikke har været mulig, måske fordi efterkommere slet ikke findes.

Loven er bredt formuleret, er mest af alt en deklaration. Inden for et halvandet år skal der udarbejdes nærmere retningslinjer og procedurer. Loven berører de 46 lande, der i 2009 underskrev den såkaldte ”Terezina deklaration” (opkaldt efter en tjekkisk by).

Loven som sådan har ikke gyldighed uden for USA, derfor må USA i givet fald straffe lande, der ikke følger den amerikanske lov. Dette at indføre loven ”exterritorialt” er sket i mange andre tilfælde, spørgsmålet er om det også vil ske her. Herom er meningerne delte. Mange eksperter, også i Polen, mener det virkningen i praksis vil være yderst begrænset. Der er mest af alt tale om symbolpolitik.

Skulle der blive rejst erstatningskrav, vil regeringen blive sendt videre til Tyskland. Polen er ikke direkte nævnt ved navn i loven. Vedtagelsen skal ses i lyset af den jødiske lobby’s indflydelse og de tætte relationer mellem USA og Israel – og mellem Netanjahu og Trump. I nogle jødiske kredse var ønsket en mere præcist udformet lov.

Afvisningen af loven fra den polske regering side har kun yderligere skærpet kritikken af Polen i højrekredse i Israel. Politologen Grzegorz Kostrewa-Zorbas bemærker, at loven ikke har været ret meget debatteret i USA, heller ikke i kongressen. Kongressalen var næsten tom, da det skete. 99.99 pct. af amerikanerne ved slet ikke, at den eksisterer, mener han.

Størst opsigt har loven vakt i Polen, mens andre lande har taget loven med ro. Det er velkendt, at der findes en stærk polsk-kritisk lobby i USA og i Israel. Udtalelser fra regeringen i Israel om polakkers medvirken ved Holocaust fik diplomatiske følger.

Polens ministerpræsident Mateusz Morawiecki aflyste således i protest mod udtalelser fra regeringsrepræsentanter sin planlagte deltagelse i et møde i Israel mellem den israelske regering og ministerpræsidenterne fra Visegrad-landene. Og dette er blot ét af mange eksempler. Sidste år måtte Polen tilbagetrække Holocaust-loven, der bl.a. gør det strafbart at påstå at koncentrationslejrene var ”polske” og udtale, at polakker (som ”nation”) medvirkede ved Holocaust.

Loven har også været forbundet med spørgsmålet om etablering af permanente amerikanske militærbaser i Polen (kaldt ”Fort Trump”), underforstået at skal baserne oprettes, så må Polen acceptere ”Ustawa 447”. Er den polske regering utilfreds med, at baserne ikke oprettes, skal den tie stille, siges det i Washington. Ellers bliver lov 477 måske skærpet.

Til det højre-nationale ugeskrift ”Do Rzeczy” gør Maciej Pieczynski opmærksom på, at der er flere polakker end jøder i USA, derfor bør Trump agere forsigtigt, dersom han ønsker at blive genvalgt. Så polakkerne kan svare igen på mulige trusler. Ved sidste valg stemte flertallet af polakker bosiddende i USA på Trump, flertallet af jøder modsat på Hillary Clinton. Til samme ugeskrift konkluderer Tomasz Sakiewicz, at loven skal betragtes som en del af det indenrigspolitiske spil i USA selv.

Han mener også, at Rusland har en interesse i at skabe størst mulig splid mellem USA/Israel og Polen. Under valgkampen til Europaparlamentsvalget blev ”Ustawa 447” inddraget især af den højrenationale ”Konventet”, men uden det store resultat. ”Konventet” klarede ikke spærregrænsen, at det sker ved parlamentsvalget i oktober er tvivlsomt.