USA’s ambassade i Minsk genåbner

Minsk Opera Foto: Ota Tiefenböck

Hviderusland/USA: Efter ti års afbrydelse genåbner USA sin ambassade i Minsk. Det oplyste undersekretær i det amerikanske udenrigsministerium David Hate under et besøg i Hviderusland. Åbningen af ambassaden vil betyde en tiltrængt normalisering af forholdet mellem USA og Hviderusland, udtalte Hate efter sit møde med Hvideruslands præsident Aleksander Lukasjenko.

USA, fortsatte han, støtter Hvideruslands suverænitet og uafhængighed. Målet er ikke at ”konkurrere” med Rusland.

Besøget kommer blot nogle uger efter den nu tidligere amerikanske sikkerhedsrådgiver John Boltons besøg. EU har fået normaliseret sit forhold til Hviderusland. Genåbningen af ambassaden kan meget vel betyde øget konkurrence mellem USA og EU.

USA og EU agerer forskelligt også i forholdet til Rusland. EU er opdelt i høge og duer, både når det gælder Hviderusland og især Rusland, og Donald Trump må kæmpe med en Rusland-fjendtligt indstillet kongres. søren.riishøj

Share This