Unge ungarere vil tvinge Orbán fra magten og bevare liberal universitetslov

Illustrationsfoto: Momentum

Illustrationsfoto: Momentum

Ungarn: De ungarske unges bevægelse Momentum, som ved en folkeafstemning sidste år tvang Ungarns premierminister Viktor Orbán til at opgive drømme om at afholde OL i Ungarn, forbereder nye folkeafstemninger, skriver Hungary Today.

Momentum, som i marts er blevet et politisk parti, vil arbejde på at afholde en folkeafstemning om den universitetslov, som blev vedtaget i de seneste dage, og som i realiteten umuliggør Den Centraleuropæiske Universitets virke i Ungarn.

Den anden folkeafstemning Momentum vil arbejde på er at sætte begrænsning for, hvor mange valgperioder en politiker kan varetage funktionen som landets premierminister. Det skal ifølge Momentum være to valgperioder.

Momentums tiltag og formulering af spørgsmålene skal i første omgang godkendes af de ungarske myndigheder, inden bevægelsen kan begynde at samle det nødvendige antal underskrifter. ota

Share This