Ungarske muslimer opfordrer til boykot af Orbán

Ungarske muslimer

Ungarn: Den Ungarske Muslimske Kommunitet (Magyar Iszlám Közoösseg) opfordrer til boykot (haram) af den ungarske premierminister Viktor Orbán og partiet Fidesz for hans antimuslimske retorik, skriver den ungarske nyhedsserver Politics.Organisationens boykot betyder, at ungarske muslimer ikke må stemme eller støtte regeringspartierne og Viktor Orbán.

Viktor Orbán kom i den seneste tid med flere kritiske udtalelser om islam og muslimer generelt. Heriblandt at muslimske flygtninge vil kunne betyde, at sammensætningen af Ungarns og Europas population ville ændre sig dramatisk. Han advarede blandt andet imod situationen i de vestlige lande, hvor der er store muslimske befolkningsgrupper, hvis integration, til trods for de respektive landes regeringers store indsats, er endt med fiasko.

Der bor omkring 5.600 muslimer i Ungarn, svarende til 0,056 procent af den ungarske population. ota

Share This