Ungarn vil undgå ”Brexit”

Viktor Orbán Foto: European People's Party

Viktor Orbán Foto: European People’s Party

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Ungarn: I et interview i ungarsk radio forleden kommenterede Viktor Orbán forhandlingerne mellem EU og Storbritannien om en aftale, der gerne skal undgå britisk udmeldelse af EU (”Brexit”).Spørgsmålet i den forbindelse er, om de østeuropæiske EU-lande vil gå med til de begrænsninger i sociale ydelser, som en aftale uundgåeligt vil indeholde.

Orbán sagde, at vi (EU-landene) skal holde dørene åbne for de EU-borgere, der, uanset hjemland, tager den udfordring op, det er at søge arbejde i et andet EU-land. Det antal skal ikke kunstigt begrænses.

Orbán sagde dog også, at Storbritannien godt kan få forskellige regler for egne borgere og EU immigranter, blot dette ikke indebærer diskrimination. Det kan være svært at undgå, men Orbán er optimistisk. Storbritannien og andre EU-lande er tæt på en aftale, og Visegrad-landene er også tæt på en fælles holdning, siger han.

Ungarn deler det britiske ønske om et mere ”nationalstaternes Europa” og mere magt til de nationale parlamenter. En britisk exit fra EU vil også stille ikke-eurolandene sværere, og udbetalingerne fra EU’s kohæsionsfonde vil uundgåeligt blive føleligt nedsat, hvis de britiske bidrag mangler. Det tæller meget for Orbán, men oppositionen, også socialister og liberale, kritiserer Orban skarpt. Det til trods for, at disse partier er klart mere europositive end Viktor Orbán og Fidesz.

Share This