Ungarn, Ukraine og Polen højt oppe på EUs dagsorden

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: EU er udfordret på mange fronter. Viktor Orbán fastholder sin helt egen politik, Ukraine og Moldova ønsker optagelsesforhandlinger straks. Donald Tusk, formentlig Polens kommende ministerpræsident, er allerede før regeringsforhandlingerne i Polen rigtigt begyndt at rejse til Bruxelles med  det formål at få afskaffet EUs sanktioner og “normaliseret” Polens forhold til EU. I Bruxelles skal han møde Ursula von der Leyen og Kommissionens talsperson Eric Marner.

EU har indefrosset 35.4 mia. euro i støtte til Polen. De skal meget gerne frigives og hurtigst muligt. En ny regering vil uden tvivl rense godt ud i retssystemet. Det vil sikkert finde sted i tæt dialog med EU. Spørgsmålet om Ukraine’s og Moldova’s EU medlemskab er mere komplekst. Tirsdag appellerede Ukraines præsident Volodymyr Zelensky endnu engang om at indlede EU optagelsesforhandlinger. Ukraine ønsker ikke at lide samme skæbne som Tyrkiet og Serbien. Men forhandlingerne bliver svære, hele 35 kapitler skal “lukkes”, heraf flere med relation til “rule of law” og korruptionsbekæmpelse.

Ukraine ønsker optagelse uden ændringer i EUs gældende regler for udbetaling af penge og inden for de nuværende ordninger institutionelt og forfatningsmæssigt. Det vil i givet fald indebære en nærmest gigantisk vækst i EUs langtidsbudgetter. Siden 24. februar 2022 har EU ydet støtte til Ukraine på 83 mia. euro. Yderligere 50 mia. euro i støtte til at dække underskuddet på det ukrainske statsbudget drøftes lige nu i Europa-Parlamentet.

EU parlamentets præsident Roberta Metsola har foreslået at give medlemmer fra Ukraine og Moldova status som “observatører” i Europa-Parlamentet. Om det forslag lader sig gennemføre er ikke sikkert. Spørgsmålet om optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova er på dagsordenen, når EUs ledere mødes i december.

Ungarn’s Viktor Orbán har som bekendt voldt det politiske “mainstream” i Bruxelles problemer i årevis. Problemet er, at Orbán er populær i andre EU lande, selv i Østrig, i Tyskland. Den ny regering i Slovakiet vil sikkert følge Ungarn et stykke ad vejen. Tirsdag blev oplyst, at Rusland før vinteren 2023-2024 vil øge eksporten af gas til Ungarn og Kina. For Ungarns vedkommende vil der være tale om ekstra gasleverancer på 1.3 mia. m3.

Ungarn har også, for at sprede energiafhængigheden, øget importen af olie og gas fra Tyrkiet, Aserbajdsjan og Quatar. Ungarn vil måske også få leverancer af flydende gas via LNG terminalen i Gdansk. Ungarn er ikke alene om at fastholde import af energi fra Rusland. USA er som bekendt “hardliner”, når det gælder sanktioner over for Rusland, men har, som omtalt i mreast.dk, over det sidste halvandet år mere end fordoblet importen af uran fra Rusland. Behovet kan ikke dækkes via import fra anden side.