Ad

Ungarn og Polens ulige økonomiske udvikling

Illustrationsfoto: Elekes Andor

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen/Ungarn: Sidste år genvandt Viktor Orbán regeringsmagten, her i oktober fastholdt Lov og Retfærdighedspartiet flertallet i parlamentet (Sejmen), men mistede det absolutte flertal i Senatet. Takket være minimalt stemmespild er flertallet i Sejmen skrumpet ind, den politiske ustabilitet vil uden tvivl vokse.

Meget vil afhænge af den økonomiske udvikling. Økonomisk stagnation eller tilbagegang vil uden tvivl øge ustabiliteten og svække regeringssammenholdet. Målt efter bruttonationalindkomst pr. indbygger ligger Polen og Ungarn ret lige, Ungarn er dog placeret lidt højere end Polen. De økonomiske udsigter er forskellige. Det fremgår af to analyser i det polske ugeskrift ”Polityka (41, 2019).

Umiddelbart ser det lysest ud i Ungarn, konstaterer Jacek Pawlicki i sin artikel. Over de sidste år er den offentlige gæld målt i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) faldet fra 80 pct. til 71 pct. Væksten i BNP for 2019 er beregnet til 4 pct., hvilket dog et stykke ad vejen skyldes ordninger, hvor folk uden arbejde skal tage del i offentlige projekter til en lav ydelse, samt at omkring 500.000 ungarere har fået arbejde i udlandet, mange unge og veluddannede.

Væksten skyldes også et godt stykke de mange penge fra EU’s kasser samt store udenlandske investeringer, for 2017 svarende til 67 pct. af landets BNP. De udenlandske investeringer er i høj grad gået til bilbranchen. I Kecsmetét har vi en Mercedes fabrik, Audi samler biler i Györ, Suzuki i Esztergom og lige nu bygger BMW en ny stor fabrik i Debrecen, Ungarns næststørste by.

Orbán er gentagne gange blevet beskyldt for at bruge EU midler til at styrke sin egen position. Mange EU-penge er gået til offentlige projekter gennemført af forretningsfolk, dvs. oligarker som er tæt knyttet til Orbán og hans regering. Beregninger viser, at 90 pct. af deres formuer direkte eller indirekte er EU-penge. István Tóth fra Centret for Forskning i Korruption har undersøgt ikke mindre end 120.000 aftaler i årene 2010-2016. Han når frem til, at forretningsfolk knyttet til Orbán har beriget sig selv for beløb svarende til 2.5 mia. euro. Kritikere taler derfor om ”kleptokrati” og en ”mafia-stat”. 

Udviklingen i Polen har været noget anderledes. Under valgkampen proklamerede Jaroslaw Kaczynski, at Polen i løbet af 10 år vil indhente EU’s gennemsnit i indkomst og over 21 år Tyskland. Økonomer forholder sig mere skeptisk, skriver Radoslaw Omachel og Jacek Gawlowski i deres analyse af fremtiden for polsk økonomi i ”Polityka”. Hvad der sker i de nærmeste år, vil i meget høj grad afhænge af de internationale konjunkturer. Og de er som bekendt lige nu ikke for lyse, – med udsigt til fortsatte handelskrige mellem USA og Kina og USA mod Europa og oven i det (måske) også ukontrolleret Brexit.

Men forhold i Polen selv spiller også en rolle. Op til valget delte regeringen jo flittigt ud af ekstra ydelser til familier (”500+” programmet), pensionister, sænkede pensionsalderen og hævede mindstelønnen. Alt sammen har sænket arbejdsudbuddet. Hævelsen af mindstelønnen rammer små og mellemstore virksomheder særlig hårdt. Oven i det kommer stærkt stigende energipriser grundet et fortsat højt forbrug af kul. De udenlandske investeringer i Polen er dalet over de seneste år, væksten er meget skabt via stigende indenlandsk forbrug. Endelig må Polen regne med mærkbart færre overførsler fra EU’s kasser i de kommende år.

Med svagere internationale konjunkturer vil indtægterne fra VAT (skat på varer og tjenesteydelser) falde mærkbart. Over de næste år vil Lov og Retfærdighedspartiet ikke være i stand til at forkæle vælgerne økonomisk, i hvert fald slet ikke i samme grad. Svage internationale konjunkturer vil i sig selv øge statsunderskuddet, måske helt op til 8 pct. af BNP eller langt over de krav, EU har opstillet. Væksten i BNP for 2019 er beregnet til 4 pct., for 2020 til 3 pct. Med svagere internationale konjunkturer forventes yderligere fald i BNP-væksten i 2021, helt ned til 1.7 pct. Lønpresset, højere minimumsløn og højre energipriser vil føre til stigende inflation.

Den lavere pensionsalder betyder flere pensionister og faldende værdi af pensionerne. Reelt opstår et ”pensionist proletariat”, siges det. Hele pensionssystemet kan blive bragt i en katastrofal situation pga. manglende indbetalinger til pensionsordningerne. Oven i de makroøkonomiske problemer, frem for alt faldende vækst, kommer så de meget store problemer inden for sundhedssystemet. Uddannelsessystemet har også alvorlige problemer. Inden for de sidste 20 måneder er 367 hospitalsafdelinger blevet lukket pga. mangel på personale og gæld. Hospitalernes gæld er vokset til hele 12 mia. zloty (ca. 19 mia. danske kr.). Køerne og ventetiderne for at komme til speciallæge er øget med én måned over de sidste år.

Kort sagt, umiddelbart ser de økonomiske udsigter lysere ud for Ungarn end Polen målt efter vækst, udenlandske investeringer og statsgæld. Men problemerne inden for sundhed og uddannelse er de fælles om.