Ad

Ungarn og EU’s kommende langtidsbudget

Det ungarske parlament i Budapest Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ungarn: EU’s langtidsbudget fra 2021 (”Multinational Financial Framework”) bliver i den nærmeste fremtid en af de store udfordringer for den ny Kommission. 16 ud af EU’s medlemslande hører til ”kohæsionslandegruppen”, er nettomodtager lande af EU-bistand. Af forståelige økonomiske årsager kæmper de imod beskæringer af deres overførsler fra EU’s kasser.

De 16 kohæsionslande holdt for nogle uger siden traditionen tro et fælles møde i Prag. Ungarn hører til gruppen. Som sagt Dániel Benta i en analyse for ”Visegrad Insight” har Ungarn før truet med at nedlægge veto mod EU-budgettet og gør det igen. I Kommissionens budgetoplæg får Ungarn reduceret EU overførslerne med 24 pct., og 31 pct. dersom også Ungarns større bidrag til EU tages med i beregningen. Det er helt uacceptabelt, udtaler Szabolc Takácz, der er minister med ansvar for Ungarns relationer til EU.

Forlader Storbritannien helt EU beskæres EU’s støtte til Ungarn automatisk med 13 pct., og det vil Ungarn godt kunne leve med. Måske også et kompromis et eller andet sted mellem 13 pct. og 31 pct.

EU’s nettobetalere, herunder Danmark, er imod at hæve medlemslandenes bidrag til EU op over de nuværende 1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Tallet 1.07 har været i spil, men kohæsionslandene ser gerne procentsatsen bragt op på 1.1. Ungarn ser gerne, at spørgsmålet om det kommende langtidsbudget behandles i Rådet, hvor medlemsstaterne, altså også Ungarn, har vetoret.

Finland er indtil nytår formandskabsland. Ungarns forhold til Finland er ikke for godt. Finnerne har eksempelvis støttet indførelse af en regel om, at lande der ikke overholder EU’s retsprincipper får begrænset deres støtte fra EU. Kroatien vil overtage formandskabet fra nytår.