Ungarn lukker grænsen til Kroatien

Det ungarske grænsehegn på grænsen til Serbien  Foto: Brian Esbensen

Det ungarske grænsehegn på grænsen til Serbien Foto: Brian Esbensen

Ungarn/Kroatien: Ungarn lukker landets grænse til Kroatien. Det sker natten til lørdag den 17. oktober, meddeler den ungarske udenrigsminister Péter Szijjártó. Det skriver ungarske medier.Grunden til lukningen af grænsen er ifølge den ungarske regering de mange flygtninge som ankommer til Ungarn fra Kroatien.

Ifølge Péter Szijjártó vil der på grænsen blive oprettet to steder, hvor flygtninge får mulighed for at søge asyl i Ungarn.

Grænseovergangene mellem Kroatien og Ungarn vil fungere som hidtil, dog med større kontrol.

Ungarn har torsdag færdigbygget et hegn langs hele den ungarsk-kroatiske grænse.

Det er anden gang Ungarn lukker en af landets grænser. I midten af september blev grænsen til Serbien lukket. Det har ifølge den ungarske regering mere eller mindre stoppet illegal indvandring fra Serbien.

Tjekkiet, Slovakiet har sendt soldater som skal hjælpe ungarerne med bevogtning af landets grænse til Serbien.

Polens premierminister Ewa Kopacz meddelte torsdag, at også Polen ønsker at hjælpe ungarerne med bevogtning af grænsen og vil sende 70 grænsepolitimænd til landet. ota

Share This