Ungarn bliver måske frataget stemmeretten i EU

Ungarns parlament i Budapest Foto: Ota Tiefenböck

Ungarn: Fastholder Ungarn på EU topmødet i næste uge sin modstand mod forslaget om en økonomisk hjælpepakke til Ukraine kan det betyde, at de andre EU lande griber til brug af EU traktatens paragraf 7, kaldt “the nuclear option”, for helt at fratage Ungarn stemmeretten. Det oplyser diplomater og topembedsfolk i EU til vestlige medier.

Hjælpepakken til Ukraine skal være en livlinje til den dybt kriseramte ukrainske økonomi. Ikke alle EU lande er begejstrede for forslaget om at bruge paragraf 7, da de måske selv på et tidspunkt kan blive ramt på samme vis. Italiens Georgia Meloni, Slovakiets Robert Fico, Hollands Gert Wilders og Frankrigs Marine le Pen har indtil nu valgt at føre en mere centristisk og forsigtig linje i Ukraine spørgsmålet og i stedet koncentrere sig om at få indført en hårdere linje i EU over for indvandring fra Afrika og Mellemøsten. De frygter EU sanktioner, at lide samme skæbne som Ungarn.

Efter alt at dømme vil den højrenationale fløj bliver mærkbart styrket ved valget til Europa-Parlamentet i juni. Det kan få betydning. Viktor Orbán ser sig selv som frihedskæmper og mener, at EUs politik er udtryk for “liberalistokrati”, at Bruxelles reelt gør det samme som Moskva før 1989, straffer lande der ikke opfører sig “korrekt”. Ungarn går efter våbenhvile og fredsforhandlinger, mener at flere våbenleverancer kun vil forlænge krigen.Søren.Riishøj

Share This