Undersøgelse fra Yale om Ruslands økonomi er uredelig forskning – og den er ikke foretaget af selve universitetet
Af Michael Skovgaard
Rusland: Som nævnt i en tidligere artikel hos Mr.East rejser en tjekkisk økonom tvivl om Yale-rapportens kvalitet og redelighed. Nærmere research viser, at han har ret. Flere anerkendte fagblade såsom bne.intellinews og Bloomberg samt flere tyske forskere piller ganske enkelt rapporten fra hinanden.
Ledende medier i USA, Europa og såmænd også Danmark har åbenbart ædt historien råt uden at tjekke baggrunden, da den passede perfekt ind i den gængse „fortælling“. Man har kunnet læse, at det er topøkonomer fra det anerkendte universitet Yale, der står bag. Det passer ikke. Undersøgelsen er foretaget af et institut på handelsskoleniveau, som samarbejder med Yale. Lederen Jeffrey Sonnenfeld er specialist i virksomhedsledelse og således ikke økonom. De seks personer, som er ansvarlige for undersøgelsen, er reelt unge studerende i tyverne. Ingen forskere på universitetsniveau eller økonomer har været indblandet. Undersøgelsen er ikke blevet „peer reviewed“ – dvs. ingen har kastet et kritisk blik på den, og den ville næppe blive anerkendt som redelig forskning.
Sonnenfelds arbejdsgruppe startede i sin tid med at undersøge, hvor mange udenlandske firmaer, der opererede i Rusland efter invasionen af Ukraine. Det førte til den såkaldte „Skammens liste“, hvor virksomheder er blevet inddelt på en liste alt efter graden af deres engagement. Dvs. virksomheder, som enten overvejede at forlade Rusland eller ej.
Sonnenfelds gruppe gik efterfølgende i flæsket på IMF og flere anerkendte økonomer, som havde sået tvivl om sanktionernes reelle virkning. Der var dog blandt parterne enighed om, at Rusland vil komme til at lide af mangel på højteknologiske produkter på længere sigt. Men IMF havde fastslået ud fra tilgængelige og faktuelle data, at sanktionerne ikke havde virket som forventet, og at Rusland næppe ville opleve et drastisk fald i BNP i 2022.
Sonnenbergs gruppe hævdede at have særlig indsigt i russiske forhold i kraft af et særligt netværk med en masse whistleblowere rundt om i verden. Men gruppen har ikke navngivet reelle fagfolk eller økonomer – blot en masse „kontakter“. Det blev påstået, at de udenlandske firmaer i Rusland stod for 45 procent af Ruslands BNP, og at den russiske økonomi var på vej til et totalt kollaps, da landet stort set ikke længere skulle have en reel eksport af bl.a. gas og olie.
Kritikken af den såkaldte „undersøgelse“ går på, at de unge studerende gentagne gange antager formodninger, som ikke kan dokumenteres. På den ene side siger de, at statistikker fra Rusland ikke nødvendigvis er troværdige, men på den anden side har de brugt de selvsamme statistikker som dokumentation i undersøgelsen. Ruslands eksport af energi og samhandel med lande som Kina, Indien, Afrika, Mellemøsten og Sydamerika indgår overhovedet ikke i undersøgelsen. I slutningen af den såkaldte undersøgelse indrømmer Sonnenfelds gruppe dog, at forudsætningen for deres konklusion er, at sanktionerne bliver overholdt til punkt og prikke af samtlige lande i verden. Det er som bekendt ikke tilfældet, og det seneste opdaterede tjek af gruppens liste viser ironisk nok, at 243 store og mellemstore virksomheder på verdensplan ikke agter at trække sig fra Rusland. Heriblandt flere internationale flyselskaber og energivirksomheder.
Tyske eksperter har også hældt Yale-undersøgelsen ned ad brættet og kaldt den videnskabeligt udokumenteret. Ifølge mediet osteksperte.de, som leverer data fra det tysk-russiske handelskammer i samarbejde med en masse førende tyske økonomer er konklusionen, at Rusland vil opleve et fald i BNP på 6-10 procent i 2022, og der er overhovedet ikke tale om nogen form for kollaps. Den entydige konklusion er, at Ruslands BNP falder langt mindre en forventet.
Afgørende er også, at Kinas samhandel med Rusland er stærkt stigende. Ifølge det tyske medie Focus Online (8. august 2022) er der tale om en stigning på 37 procent i forhold til samme periode i 2021. Kina importerer primært energi fra Rusland, mens Rusland får elektroniske komponenter og andre varer fra Kina, som kan være underlagt vestlige sanktioner.