Ukrainsk valuta på randen af kollaps

Foto: Ota Tiefenböck

Foto: Ota Tiefenböck

Ukraine: Den ukrainske valuta hrivna fortsætter sin nedtur. Det får Den ukrainske Nationalbank til at vedtage en række foranstaltninger, hvis formål er at afværge hrivnaens kollaps. Det skriver det ukrainske nyhedsbureau Unian.En dollar kostede den 24. februar omkring 33 hrivna og det er fire gange så meget i forhold til den officielle kurs, inden urolighederne i Ukraine begyndte.

Den ukrainske nationalbank indfører en middlertid regulering, som forbyder de ukrainske banker at købe udenlandsk valuta til sine klienter indtil den 27. februar samt begrænser bankernes muligheder for at købe udenlandsk valuta til eget brug.

Banken indfører desuden en tvungen registrering af remburser til import af varer til landet, denne for at undgå fiktive importkontrakter uden indførsel af varer.

Den ukrainske premierminister Arsenij Jatsenjuk vil onsdag mødes med præsident Petro Porosjenko og Nationalbankens direktør Valeria Gontareva for at analysere situationen på det ukrainske valutamarked. ota

Share This