Ad

Ukraines regering mister sit flertal, nyvalg i sigte

Det ukrainske parlament i Kijev Foto: Ota Tiefenböck

Det ukrainske parlament i Kijev Foto: Ota Tiefenböck

Ukraine: Ukraine kan være på vej til et parlamentsvalg. Efter Julija Timosjenkos parti Batkivstjina, som forlod regeringen i går, valgte torsdag også partiet Samopomich (Selvhjælp) at forlade regeringen, skriver det ukrainske nyhedsbureau Unian.Ukraines premierminister Arsenij Jatsenjuk har nu 30 dage til at danne en ny regering, sker det ikke, skal der udskrives et valg.

Arsenij Jatsenjuk er ifølge Unian allerede i gang med at forhandle med partierne om en ny koalition. Ifølge de ukrainske medier kan den, udover Folkefronten, som er Jatsenjuks eget parti, komme til at bestå af Blok Petro Porosjenko (BPP) og Det Radikale Parti af Oleh Ljasko.

Koalitionen vil have et snævert flertal i parlamentet og vil ifølge eksperterne være ganske ustabil, da flere medlemmer af BPP afviser et samarbejde med Arsenij Jatsenjuk. ota