Ukraines diplomatiske offensiv

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Der hersker ikke tvivl om Ukraines overordnede udenrigspolitiske mål: at vinde på slagmarken, styrke sin forhandlingsposition, formindske kritikken fra allierede og at opnå fuldt medlemskab af NATO og EU. Som omtalt i det polske medie “Sieci”, efter fredskonferencen i Saudiarabien for en uge siden har Kiev kæmpet for at være i offensiven diplomatisk.

Kina deltog i mødet i Saudiarabien. Det i sig selv var en diplomatisk gevinst. Kritikken af Rusland var i Jeddah mere iøjnefaldende end ved det tidligere møde om Ukraine afholdt i Danmark i juni. Det skyldes Ruslands stop for eksport af korn fra Ukraine, som i høj grad har ramt afrikanske lande.

Ukraines helt store problem er udviklingen på slagmarken. Som omtalt (også) i “The NewYork Times” og “The Wall Street Journal” er den militære offensiv i alt for høj grad blevet ført på den klassiske og utidssvarende måde med store tab til følge både materielt og målt efter døde og sårede. Helt galt er det gået i den nordlige del af Ukraine. Krigstrætheden er vokset. Flere og flere forsøger at undgå militærtjeneste, bl.a. ved brug af forfalskede dokumenter. Iflg. “Ukrainska Pravda” har en af de lokale ledere i Dniepropetrovsk over 16 måneder illegalt tjent 350.000 dollar fra især unge, der har ønsket og fået hjælp til at undgå indkaldelse til militæret.

Den ukrainske økonomi er under stigende pres. Den vestlige støtte er iflg. den ukrainske regering slet ikke høj nok til at dække underskuddet på de offentlige finanser. Smyhal’s regering kan meget vel blive tvunget til at gå af inden for kort tid. Kritikken af Zelensky er også vokset. En af årsagerne er problemerne på slagmarken. En anden har været de voksende politiske spændinger i den seneste tid mellem Ukraine og Polen. Polen skal forblive en tæt allieret, hvis Ukraine skal undgå yderligere militære tab.

Der er snart valg i Polen. Flere polske partier har skærpet den anti-ukrainske retorik. Den diplomatiske offensiv er også tæt forbundet med forholdet til Kina og Kinas rolle i forbindelse med forhandlinger om fred og/eller våbenhvile i Ukraine. Som omtalt i tænketankene ECFR og RFERL afhænger meget af forholdet mellem Rusland og Kina. Eksperter og kommentatorer i Kina selv peger på, at USAs (forgæves) forsøg på at indkredse og isolere Kina tvinger Kina til et fortsat tæt samarbejde med Rusland, dog med Rusland som den svageste part ( junior partneren).

Krigen i Ukraine påvirker ikke i sig selv striden med USA om Taiwan. Vestlige sanktioner og vestlige landes afvisning af det kinesiske Vej og Bælt projekt kan tvinge Kina til at gøre sig politisk og økonomisk mindre afhængig af vestlige lande. Det vil måske være mere dyrt for Vesten end for Kina selv. Forholdet til arabiske lande og OPEC er vigtigt. Ikke mindst derfor deltog Kina i fredsmødet i Saudiarabien, der har en stor samhandel med Kina.

Kina står stærkt Afrika og Latinamerika økonomisk, men Kina er ikke populær overalt. Kinas økonomiske vækst er for nedadgående, mærket af deflation. Det har betydning. I Afrika er Kina især populær i Kenya, Nigeria og Sydafrika.