Ukraine vil have nye sanktioner mod Rusland og advarer om krig

Ukraines præsident Petro Porosjenko Foto: Ota Tiefenböck

Ukraine/Rusland: Rusland er ifølge Ukraines præsident Petro Porosjenko ved at gøre klart til at indlede krig mod Ukraine, skriver det ukrainske nyhedsbureau Unian.

“Vi har klare efterretninger om, at det her (problemerne i Det Azovske Hav) kun er en begyndelse. Antallet af kampvogne langs den ukrainske grænse er tredoblet, siger Porosjenko, som henviser til ukrainske efterretninger.

Petro Porosjenko giver i ukrainske medier udtryk for, at Ukraine kan regne med USAs støtte i tilfælde af angreb på Ukraine og opfodrer NATO til at sejle sine skibe til Sortehavet. Han ønsker desuden nye sanktioner mod Rusland.

Der er imidlertid ikke noget der umiddelbart tyder på, at EU ønsker at indføre nye sanktioner mod Rusland. Polen og Estland har foreløbigt opfordret til nye sanktioner, men synes umiddelbart at stå forholdsvis alene med forslaget. USAs præsident Donald Trump har foreløbigt meddelt, at han muligvis vil aflyse sit møde med Vladimir Putin under G20 mødet i Argentina.

Rusland besluttede onsdag at opsætte jord til luft missiler S-400 på den russisk-annekterede ukrainske halvø Krim. ota

Share This