Ukraine tilbyder Rusland: Opgiv jeres atomvåben, så garanterer vi jeres sikkerhed

UKrainsk-militær-Foto-Армія-Інформ

Ukraine/Rusland: Vicechefen for Ukraines præsidents kontor, Mykhajlo Podoljak, har udsendt et tilbud til Rusland på sin Twitter-konto: “Ukraine kan garantere Ruslands sikkerhed i bytte for Moskvas fuldstændige opgivelse af atomvåben.”

Tilbuddet er formentlig et svar på den franske præsident Emmanuel Macrons opfordring om sikkerhedsgarantier for Rusland. Hans tilbud er tilsyneladende ironisk ment, fordi det henviser til Budapest-memorandummet, hvormed Ukraine den 5. december 1994, efter Sovjetunionens sammenbrud, opgav sine atomvåben til gengæld for garantier om sikkerhed og territorial integritet. Mandag var det 28-året for underskrivelsen af ​​denne traktat.
“Vi kan underskrive kontrakten i samme by – Budapest, Ungarn,” foreslog Podoljak på Twitter. ota

Share This