Ukraine skaber dilemma før NATO-topmøde i Warszawa

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland/NATO: NATO har indgået flere aftaler med Ukraine om for eksempel samarbejde på specielle områder og indførelse af NATOs standarder i sit militær, udtaler NATOs stedfortrædende generalsekretær Alexander Vershbow til det slovakiske dagblad ”Pravda”.

Spørgsmålet er, hedder det i artiklen, om NATO vil være villig til at give Ukraine et NATO-medlemskabsperspektiv. Det er mere usikkert.

Måske sætter NATO sig mellem to stole og erklærer, at NATO-medlemskab ikke er på tale ”inden for de næste år”. Det blev i hvert fald meldt ud fra Washington for nogle måneder siden, og det vil fortsat skabe usikkerhed i Moskva, for en sådan bekræfter blot en lignende erklæring fra NATOs topmøde i Bucharest i 2008.

En ”ulden” erklæring er et udtryk for kompromis imellem høge og duer i NATO-medlemskredsen. Emnet er betændt, hedder det i den slovakiske analyse. Rusland har 270.000 soldater opmarcheret nær grænsen til Ukraine og 25.000 soldater på Krim. 150.000 kan hurtigt mobiliseres.

Netop risikoen for yderligere NATO udvidelse er blevet brugt af Putin i argumentationen for at annektere Krim. Udvider NATO med Ukraine – måske også Georgien, vil Rusland antagelig opstille atomvåben på Krim, eller vil i hvert fald påkalder sig retten til at gøre det.

I den forbindelse drages der paralleller til USA’s reaktion på Sovjetunionens opstilling af atommissiler i Cuba i 1962. Den risiko løber Washington næppe, så højt er Ukraine trods alt ikke prioriteret.

Set fra Washington, lyder argumentet, er medlemskab af EU mere nærliggende end medlemskab af NATO. Beregninger og krigsspil gennemført i NATO-kredse viser i øvrigt, at NATO ville tabe i løbet af blot 36-60 timer, hvis der skulle udbryde krig med Rusland i et baltisk land, for eksempel Letland.