Ukraine: Rusland leverer våben til oprørerne

Oprørernes soldater ved Debaltsevo  Foto: South

Oprørernes soldater ved Debaltsevo Foto: South

 

Ukraine: Rusland fortsætter med at levere våben og ammunition til de prorussiske oprørere i Østukraine. 12 panserede kampvogne og 54 lastbiler medbringende ammunition har krydset den ukrainske grænse ved Izvarino, siger talsmand for det ukrainske militær Andrij Lysenko ifølge den ukrainske internetavis Ukrainskaja Pravda.Derudover er flere af oprørernes droner blevet set, heriblandt ved Mariupol.

Der meldes i øjeblikket fortsat om voldsomme kampe ved Debaltsevo, hvor oprørerne ifølge det ukrainske nyhedsbureau Unian allerede kontrollerer en del af byen.

”Situationen er yderst vanskeligt. En del af byen kontrolleres af bevæbnede grupper, som har fået støtte fra panserede køretøjer og artilleri, siger lederen af militærets presscenter Alexander Motuzyjanik.

Det bekræfter det såkaldte forsvarsministerium i Donetsk.

“Hovedparten af byen er nu under vores kontrol, det ukrainske militær kontrollerer kun den vestlige del af byen, skriver ministeriet i en meddelelse. ota

ota

Share This