Ukraine nu også i sprogkrig med Rusland

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine/Rusland: Ikke mindre end fire forskellige konkurrerende forslag til ny sproglov er lige nu til behandling i det ukrainske parlament, skriver “Ukrainian Week”.

Det ene forslag, fremsat af Oppositionsblokken, vil fastholde russisk som “andetsprog”, men har ingen chance for at blive vedtaget. De tre andre vil alle styrke ukrainsk på bekostning af russisk og andre mindretalssprog.

Undersøgelser viser, at flere borgere end før  ser ukrainsk som deres eget sprog, men hvor mange der praktiserer dette i dagligdagen er mere tvivlsomt.

Der er allerede vedtaget love der skal sikre at mindst 25 pct. af musikken i medierne er ukrainsk. Gennemføres nye skærpelser af sproglovene skal en særlig enhed kontrollere, at der i administrationen , i kulturlivet og på uddannelsesstederne også i praksis bliver brugt ukrainsk. Men indbyrdes strid mellem partierne i parlamentet og forskelle mellem tre af de foreslåede love kan måske betyde, at ingen kan vedtages i parlamentet.

Tidligere forslag er trukket tilbage efter protester også fra Ungarn og Bulgarien og fra internationale organisationer og sammenslutninger. OSCE og Europarådet er bekymret over udsigten til en ny “sprogkrig” ikke alene mellem Ukraine og Rusland, men også mellem Ukraine og nabolandene mod vest og syd (Ungarn, Bulgarien og Rumænien).

Pawel Kowal skriver (i Polityka, 23, 2017) at Polen, at den polske radio der sender i Lviv, måske må lukke som følge af en skærpelse af sproglovene.

Frem til 2014 førte Ukraine en balancepolitik på sprogområdet, reelt en to-sprog politik (ukrainsk og russisk) for at undgå konflikt, ganske som der blev ført en to-vektor politik i udenrigspolitikken, men den linje ophørte med Maidan og Ruslands annektering af Krim. I dag er forholdet mellem Ukraine og Rusland kendetegnet ved “krig” på alle fronter, propagandakrig, cyberkrig, økonomisk krig og religionskrig – nu også sprogkrig.