Ukraine justerer vilkårene for seksuelle mindretal

En demonstration mod homoseksuelles ægteskaber i Kijev Foto: Ota Tiefenböck

En demonstration mod homoseksuelles ægteskaber i Kijev Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Ukraine: Forholdene for seksuelle mindretal i Central – og Østeuropa og i SNG-området er ofte til debat. Og med god grund. I “Laender-studien” giver Conrad Breyer os en interessant analyse af vilkårene for bøsser og lesbiske og transseksuelle i Ukraine.

I 2012, skriver han, vedtog det ukrainske parlament en lov, der på mange måder minder om den tilsvarende hårde russiske lov rettet mod “gay propaganda”. Men i 2015 vedtog parlamentet med knebent flertal en ny lov med modsat indhold, om beskyttelse mod diskriminering af seksuelle mindretal på arbejdspladser.

Der er ikke, skriver Breyer, sket et holdningsskred i Ukraine, iflg. en meningsmåling fra februar i år er blot 4.3 pct.positivt indstillede (2.3 pct. blandt mænd) over for homoseksuelle.

Loven er sene og alene blevet til efter pres fra EU. Ukraine håber at få visumfrihed og mere økonomisk støtte fra EU, og den ny lov er et middel til at skabe “goodwill” i Bruxelles.

Da loven i sin tid var til behandling var der demonstrationer både for og især imod loven uden for parlamentsbygningen. Parlamentsformanden (Hroysman) måtte gå ud og erklære, at loven ikke er udtryk for mindre støtte til den traditionelle mand-kvinde familie.

Kirken og højreradikale kræfter har optrappet chikanerier og overfald på seksuelle mindretal. Men EU-krav har trods alt betydet, at der nu er otte LGBT-grupper organiseret alene i hovedstaden Kijev.

Share This