Ukraine giver kreditorerne ultimatum
Ukraine: Ukraine har fredag præsenteret sine kreditorer for et nyt forslag til genforhandling af den ukrainske gæld på 23 milliarder dollars, meddelte landets finansminister Natalja Jaresko ifølge ukrainske medier.
Jaresko advarede samtidig kreditorerne, at såfremt de ikke accepterer det ukrainske udspil, at Ukraine vil stoppe afbetaling af lånet. Ifølge finansministeren er det nye udspil baseret på forværrede udsigter for den ukrainske økonomi og blandt andet indeholder afskrivning af gælden.
”Hvis kreditorerne ikke udnytter denne sidste chance for at begynde konstruktive samtaler til at opnå en aftale, kan vi ikke vente meget længere og bliver tvunget til at stoppe afbetaling af lånet, siger Natalja Jaresko.
Kreditorerne, anført af investeringsselskabet Franklin Templeton, har bekræftet at have modtaget det nye udspil. Kreditorerne har hidtil afvist afskrivning af gælden. ota