Tyske pårørende: Ukraine ansvarlig for nedskydning af malaysisk fly
Ukraine: Pårørende til tre tyske statsborgere, som mistede livet under nedskydning af det malaysiske fly i Østukraine, vil slæbe Ukraine til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og forlange en erstatning på omkring en million euro per person. Det skriver det tyske Bild am Sonntag.
Ifølge de pårørendes advokat er hvert land ansvarligt for sikkerheden i sit eget luftrum og såfremt det ikke er i stand til at garantere den, har landet pligt til at lukke luftrummet.
Det er ikke sket i tilfældet med Ukraine, mener advokaten Elmar Giemulla, som repræsenterer tre af de fire tyske statsborgere som mistede livet under ulykken.
Elmar Giemulla regner med at indgive en anklage mod den ukrainske regering og den ukrainske præsident Petro Porosjenko i løbet af to uger.
Det malaysiske fly forulykkede den 17. juli og 298 personer om bord på flyet mistede livet. Det er indtil videre uafklaret, hvem der bærer ansvaret for nedskydningen af flyet. ota