Ad

Uenighed omkring skolevagter på ungarske skoler

Illustrationsfoto: Wikimedia

Ungarn: Skolevagter, som ifølge planerne fra det nye skoleår skal begynde at arbejde på problemskolerne i Ungarn, bliver flittigt debatteret i Ungarn. Ifølge især de liberale medier og lærerorganisationerne vil vagterne kun løse konsekvenser af dybere problemer.

Den ungarske regering siger derimod, at den ønsker at sikre lærere mod vold fra voldelige elever og forældre, især i den nordøstlige del af landet, hvor der de seneste år har været registreret flere læreroverfald.

Skolevagter er kendt fra USA. En rekrutteringsplakat fra politiet i Baranya amt blev desuden kritiseret, da plakaten stillede i udsigt en løn på 220.000 forint brutto, hvilket er mere end en lærer på startløn tjener. Det selvom der til en vagtstilling kun kræves studentereksamen og et kursus af en måneds varighed. ota

Tagged with