Ad

Udenrigsminister: Hviderusland er ikke anti-russisk

Parlamentsbygningen i Minsk Foto: Ota Tiefenböck

Parlamentsbygningen i Minsk Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Hviderusland: Hviderusland har ingen overdrevne forventninger, når det gælder forholdet til EU og Vesten. Det siger Hvideruslands udenrigsminister Vladimir Makei i et interview til ”Kommersant”.

Hviderusland er en selvstændig stat, der forfølger egne nationale interesser og er ikke en lydstat for nogen som helst, men Hviderusland har en interesse i at normalisere forholdet til Vesten og ikke mindst EU. Det betyder ikke, at Hviderusland samtidig distancerer sig fra Rusland, siger han.

”Vi eksporterer 60-70 pct. af vores produktion og må derfor nødvendigvis finde nye markeder, men det skal ikke ske på bekostning af Rusland.”

Maxim Samorukov fra ”Carnegie Endowment” i Moskva siger, at Rusland godt kan leve med at Hviderusland søger at balancere mellem Rusland og Vesten, forudsat at det autoritære system og stabiliteten opretholdes, og Hviderusland forbliver neutralt.

Hviderusland ønsker ikke et ”ukrainsk Maidan”, og det gør Vesten heller ikke. Hviderusland har afvist anlæg af en russisk luftbase, har firgivet fanger, og søger at forholde sig neutralt når det gælder Ukraine og optræde som mægler.

Det var også holdningen til Ukraine under Janukovitj – og i Sovjetperioden til Rumæniens diktator Nicolai Ceausescu.

Undersekretær i ”State Department” Patrick Kennedy har været i Minsk og forhandlet om en genåbning af den amerikanske ambassade.

EU agter at fjerne sanktionerne, foreløbigt i fire månede, og der forhandles med Den Internationale Valutafond om et lån på 3.5 milliarder dollar.

Økonomien er det svageste led, og Rusland ser gerne, at Vesten bidrager med at dæmpe krisen.