Tysklands grønne udenrigsminister skaber bekymring, især i Warszawa og Budapest
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Tyskland/Polen/Ungarn: Tysklands nye regering og ambitionerne om dybere integration i EU og en mere aktivistisk og kritisk linje over for illiberale EU-lande har skabt nervøsitet og bekymring i flere central- og østeuropæiske lande, især i Ungarn og Polen. Den ny tyske regering taler i den 177 lange regeringsaftale om et stærkere ”suverænt EU” og om EU som en stærkere aktør i en verden, der er kendetegnet ved øget usikkerhed og med flere konkurrerende politiske systemer. Med de Grønnes Annalena Baerbock som udenrigsminister vil vi i et eller andet opleve en øget tysk udenrigspolitisk aktivisme og et nyt og anderledes fokus på Tysklands rolle.
Scholz og Baerbock vil ikke være enige om alt. Scholz er politisk nærmere Merkel, i hvert fald et godt stykke, så vi vil nok opleve en hel del uenighed omkring udenrigspolitikken. Angela Merkel blev betragtet som ”crisis manager” og pragmatiker. Den udenrigspolitiske linje blev bestemt af hende, ikke af den daværende udenrigsminister Heiko Maas. Viktor Orbán har i forbindelse med regeringsskiftet kritiseret Merkel, især for hendes holdninger til immigration, og samtidig hermed helt åbent kritiseret den nye regeringskoalition for linje, som iflg. ham er baseret ”pro-immigration, pro-gender, federalist og pro-German Europe”.
I regeringsdokumentet omtales Polen i forbindelse med det mindesmærke der planlægges opført til minde om ofrene for den tyske besættelse under 2. verdenskrig. Tyskland og Polen er forbundet gennem ”et dybt venskab” og tætte relationer på civilsamfundsniveauet, siges det. Aleksandra Rybinska mener (”Sieci”, 47. 2021), at den tyske regering ser frem til et regeringsskift i Polen ved næste valg, der senest skal afholdes i 2023. Kina betragtes i regeringsdokumentet som ”systemisk rival”, men samhandelen med Kina vejer tungt. Ordvalget i regeringserklæringen er mindre konfrontatorisk over for Rusland. Det bekymrer Polen og de baltiske lande, men ikke regeringen i Ungarn, der har lanceret en ”åbning mod øst”.
Rusland bliver i regeringsaftalen betegnet som en væsentlig spiller på den internationale scene. Tyskland skal stå for en ”konstruktiv dialog” med Rusland. Vi må, siges det, tage hensyn til de forskellige meninger om Rusland, som eksisterer inden for EU. Nord Stream 2 projektet skal fastholdes. Tre uger før den ny regering trådte til blev der sendt et ”non-paper” til den amerikanske kongres, hvori der i meget klare vendinger blev advaret mod nye amerikanske sanktioner rettet mod Nord Stream 2.
En mere aktivistisk tysk klimapolitik vil uundgåeligt møde en del modstand i det nye Europa. Dertil kommer de sanktioner, der er indført over for bestemte lande. EU-domstolen har allerede idømt Polen og Ungarn bøder for at undergrave vigtige retsstatsprincipper (”rule of law”). At dette ikke har hjemmel i EU’s traktater, bliver afvist i Bruxelles. Hertil kommer stop indtil videre for udbetalinger til Polen og Ungarn fra EU’s nyetablerede fond for genopbygning efter COVID-19 pandemien. Den konflikt kan trække ud i tid, måske langt ind i 2022 og kan i værste fald lamme EU-samarbejdet.