Tyskland: Tyrkisk massakre på armenerne er folkedrab, Tyrkiet kalder ambassadør hjem

Det tyske Bundestag Foto: calflier001

Det tyske Bundestag Foto: calflier001

Tyskland: Det tyske parlament vedtog torsdag med overvældende flertal, at tyrkernes massakre på armenerne i 1915 var et folkedrab. Resolutionen blev vedtaget til trods tyrkiske trusler om at vedtagelsen vil have betydning på forholdet mellem Tyskland og Tyrkiet. Tyrkiet har ifølge Spiegel kaldt landets ambassadør i Tyskland hjem.

Den tyske kansler Angela Merkel, vicekansler Sigmar Gabriel og udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier deltog ikke ved dagens afstemning i Bundestag i et forsøg på ikke at ødelægge forholdet mellem Tyskland og Tyrkiet i en tid, hvor EU er afhængig af en flygtningeaftale med Tyrkiet.

Tyske parlamentspolitikere afviser dog, at sagen har noget at gøre med den nuværende tyrkiske regering eller landet generelt.

”Vi forhandler ikke om at dømme Erdogan. Denne resolution er et appel til undersøgelse af de daværende begivenheder. Det er vigtigt at begge sider deltager, både Tyrkiet og Armenien, siger næstformand for SPD Rolf Mützenich. ota

Share This