Ad

Tyske skatteydere betaler til russisk oligark

Illustrationsfoto: Laurens van Heerde

Tyskland/Rusland: Den tyske regering giver corona-støtte til verdens største rejseselskab TUI, hvis hovedaktionær er den russiske oligark Alexej Mordasjov. Dermed går tyske skatteyderes penge til en russisk oligark, som ejer en fjerdedel af virksomheden og efter coronakrisen forventes at opjustere sit ejerskab til 36 procent.

Den tyske regering har i tre omgange bevilget milliardhjælp til selskabet, senest nu i januar med beløbet 1,25 milliard euro. Den tyske offentlighed viser ikke umiddelbar forståelse for denne hjælp til selskabet, som bliver kritiseret på sociale medier og i tysk presse.

55-årige Mordasjov er med en formue på omkring 24 milliarder dollars fjerderigeste russer, som angiveligt netop har bestilt en yacht til 500 millioner euro. ota