Ad

Tysk efterretningschef ændrer holdning om Chemnitz, jagt på udlændinge var ikke fake news

Hans Georg Maaßen Foto: Bundesministerium des Innern/Sandy Thieme

Tyskland: Den tyske efterretningschef Hans Georg Maassen, som fredag stillede spørgsmålstegn ved troværdigheden af de såkaldte ”racistisk motiverede overfald” i Chemnitz, har mandag ændret holdning og er ifølge Spiegel Online ikke længere i tvivl om, at videoen som viser angreb på udlændinge i Chemnitz er ægte.

Fredag sagde Hans Georg Maassen ellers, at han deler skepsissen om, at højradikale tyskere jagtede udlændinge i Chemnitz og pegede endvidere på, at der ikke findes nogen beviser for, at videoen er autentisk.

Hans udtalelse frembragte en mindre mediestorm i de tyske medier fredag og ligeledes hos de tyske politikere forlangte en forklaring fra Maassen. Denne forklaring kom altså mandag: Maassen sætter ikke længere spørgsmålstegn ved videoens ægthed.

Ifølge Hans Georg Maassen er hans udtalelser blevet tolket alt for hurtigt af medierne og har givet alt for meget plads til forskellige interpretationer. ota