Tysk avis anklager Porosjenko for skattesnyd

Ukraines præsident Petro Porosjenko Foto: Ota Tiefenböck

Ukraines præsident Petro Porosjenko Foto: Ota Tiefenböck

Ukraine/Tyskland: Den ukrainske præsident Petro Porosjenkos tv-kanal Kanal 5 udbetaler løn til sine medarbejdere delvis sort, skriver den tyske avis Frankfurter Allgemeine (FA).

Ifølge syv medarbejdere på tv-kanalen, FA har talt med, har de ansatte to konti, den ene til overførsel af den officielle del af lønnen, den anden til den uofficielle skattefrie løn, som udgør det største beløb.

Sort løn er ganske udbredt i Ukraine, da mange arbejdsgivere på denne måde sparer på skat og sociale ydelser for de ansatte. FA forsøgte at få en kommentar fra Petro Porosjenkos præsidentkontor, men uden held.

Petro Porosjenko har siden overtagelsen af magten i Ukraine i 2014 udråbt kampen mod korruption og skattesnyd som en sine vigtigste opgaver. ota

Share This