Tusindvis af slovakker mister socialhjælp

Byen Svidnik i det østlige Slovakiet, hvor en gruppe arbejdsløse er i gang med at feje byens fortove.  Foto: Ota Tiefenböck

Byen Svidnik i det østlige Slovakiet, hvor en gruppe arbejdsløse er i gang med at feje byens fortove. Foto: Ota Tiefenböck

Slovakiet: Tusindvis af fattige slovakker uden arbejde har i år også mistet deres socialhjælp fra den slovakiske stat. Det skriver det tjekkiske magasin Tyden.Ifølge magasinet er der omkring 149.000 arbejdsløse i Slovakiet og ud af disse har flere tusinder mistet den statslige understøttelse, da de ikke har deltaget i et samfundsrelateret arbejde.

At udføre et samfundsrelateret arbejde er nemlig en betingelse for at få understøttelsen udbetalt, ifølge en ny slovakisk lov, som er gældende siden begyndelsen af året.

Et samfundsrelateret arbejde kan for eksempel være et arbejde med at gøre rent offentlige steder, deltage i frivillige aktiviteter eller hjælpe i en kommunal administration.

Den arbejdsløse er pligtig til at tage imod sådan et arbejde, såfremt han eller hun får det henvist. De slovakiske myndigheder meddeler, at det sker i omring 95 procent af tilfældende.

Hvis den arbejdsløse nægter at udføre arbejdet eller ikke møder op, mister hen eller hun retten til understøttelsen.

Loven er i Slovakiet betragtet som kontroversiel. Den slovakiske opposition har klaget til landets forfatningsdomstol, som skal tage stilling, om loven over hovedet er lovlig. ota

Share This