Tusindvis af polakker demonstrerer til støtte for landets forfatningsdomstol

Fra en tidligere demonstration i Warszawa Foto: KOD

Fra en tidligere demonstration i Warszawa Foto: KOD

Polen: Flere tusinder af polakker demostrerede lørdag i flere polske byer mod landets national-konservative regering og til støtte for landets forfatningsdomstol, skriver Polskie Radio.

De demonstrerende forlanger, at den polske regering anerkender forfatningsdomstolens afgørelse fra onsdag, som finder den polske regerings reform af forfatningsdomstolen forfatningsstridig.

Den polske premierminister Beata Szydlo afviser at offentliggøre domstolens afgørelse og betegner den som ikke legitim. Det sker til trods for, at også Venedig-Kommissionen har kritiseret den polske regerings manglende lyst til at offentliggøre forfatningsdomstolens kendelse.

Der har lørdag været demonstrationer i flere polske byer, heriblandt Warszawa, Gdansk, Wroclaw, Poznan og Lublin. Demonstrationerne er blevet arrangeret af Komiteen for Demokratiets Beskyttelse KOD. ota

Share This