Trianon-traktaten 1920: Kunne den være undgået? Debatten fortsætter

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ungarn: Trianon-traktaten juni 2020 står 100 år efter, stadig som et traume for Ungarn. Fredsslutningen efter 1. verdenskrig var hård for Ungarn, som mistede 2/3 af sit territorium. Op mod 3 mio. etniske ungarere måtte herefter leve som mindretal i nabolandene Rumænien (Transsylvanien), Østrig (Burgenland) og Slovakiet. Historikere i og uden for Ungarn har ivrigt diskuteret, om traktaten kunne være undgået. Og debatten fortsætter den dag i dag.

Tyrkiet, ledet af Kemal Atatürk. også taber i 1. verdenskrig, blev hårdt ramt i Sevres traktaten i 1920, men fik territorier tilbage i den nye traktat, Lausanne traktaten i 1923, bl.a. Izmir. Kunne Ungarn have opnået det samme, en revideret traktat? Det spørgsmål prøver historikeren Tamas Révész at besvare i et i ”Daily News, Hungary” (23.2.20).

Det skulle i givet fald være sket ved at fortsætte kampene og ad den vej tvinge en ny fred igennem. Men soldaterne ønskede freden, at vende hjem, da chancen kom med våbenhvilen indgået den 3. november 1918. Kun få ønskede en ny krig.

Den daværende ungarske regering (Karolyi-regeringen) havde ikke udarbejdet et koncept for fortsat krig og handlede ud fra, at det var tilstrækkeligt at tilbyde mindretallene i det daværende Stor-Ungarn, serbere, slovakker og rumænere, udvidet selvstyre, dvs. autonomi, og at den plan ville blive godkendt i Paris.

Men regeringen forregnede sig. Frankrig dikterede i høj grad de nye grænser og fredsbetingelser for landene i Central- og Østeuropa. Og her tog Frankrig klart mest hensyn til sine lokale allierede, Rumænien, Tjekkoslovakiet, Polen og Serbien. Det ramte Ungarn.

Regeringen i Budapest troede, at Ungarn ville blive udelukket fra forhandlingerne i Paris, hvis krigen fortsatte. Da den ungarske Socialistiske Rådsrepublik ledet af kommunister og socialdemokrater blev oprettet med Béla Kun som leder, var deltagelse i Paris helt udelukket, ganske som situationen for Rusland efter oktoberrevolutionen og Den Røde Hærs efterfølgende sejr i kampen mod de Hvide.

Ungarn og Rusland kom derfor til at høre til de revisionistiske stater, ændre de vedtagne grænser, om nødvendigt i alliance med Tyskland.  Ungarn fejrer ikke 100 året den 3. juni som en festdag, men som en sørgedag; en dyb uretfærdighed.