Ad

Transparancy’s nyeste indeks over korruption, Estland bedst placeret af landene i det ”ny” Europa

Illustrationsfoto: Revisorweb

EU: Skal vi tro Transparancy Internationals netop offentliggjorte indeks over korruption, er Estland bedst placeret i det ”nye” Europa, dvs. landene i Central- og Østeuropa. Estland får 73 pct. ud af 100 mulige (100=ingen korruption). Blandt alle verdens lande er Estland placeret på en 18. plads.

Estland har været plaget af hvidvaskssagen med Danske Bank, men den har nu nogle år bag sig. Og samme hvidvasksag har noget overraskende ikke forhindret, at Danmark igen er registreret som verdens mindst korrupte land.

Estland er på 18. pladsen placeret bedre end Irland, Japan og Frankrig. Litauen er nr. 35 og Polen på 41. pladsen, Tjekkiet på 44. pladsen, alle tre er bedre placeret end Italien på 51. pladsen. Hviderusland er nr. 66.

Uden for Europa er Georgien bedst placeret på en 56. plads. Bulgarien er stadig Europas mest korrupte land (på 74. pladsen), Ungarn er ikke langt efter, på en 70. plads.. Ingen af landene på Balkan har forbedret deres placering i forhold til sidste opgørelse. Rusland er på en 137. plads, Ukraine på en lidt lavere, dog ikke imponerende 126. plads. søren.riishøj