Toldunion afviser Ruslands tiltag mod Ukraine
Ukraine/Rusland/Hviderusland: Medlemmer af Den Euroasiatiske Todlunion Hviderusland og Kasakhstan bakker ikke op om et russisk forslag om at lægge en særlig toldafgift på ukrainske varer. Det skriver det russiske blad Vedomosti.
Den særlige afgift var det russiske svar på Ukraines underskrivelse af associeringsaftalen med EU. Ifølge Rusland en beskyttelse af markedet i Toldunionen, da man frygter, at varer fra EU, via Ukraine, vil have adgang til det russiske marked. Ukraine er med i frihandelzonen i de tidligere sovjetiske republikker.
Rusland skal på grund af landets medlemskab af Toldunionen have opbakning fra de andre medlemmer af Toldunionen, Hviderusland og Kasakhstan, for at kunne vedtage den type begrænsninger.
Hviderusland begrunder sin beslutning med, at det er uklart, hvordan Ukraines EU tilknytning truer fællesmarkedet i Toldunionen.
Rusland vil ifølge Vedomosti fortsætte sine bestræbelser på at beskytte det russiske marked.
”Der vil blive brug for beskyttelsessakabende foranstaltninger, og vi vil fortsætte forhandlinger, så disse foranstaltninger bliver vedtaget, siger talsmand for den russiske præsident, Dmitrij Peskov. ota