Ad

To år bragte ingen klarhed omkring nedskydning af malaysisk fly i Østukraine

Hollandske eksperter undersøger ulykkestedet Foto: Ministerie van Defensie

Hollandske eksperter undersøger ulykkestedet Foto: Ministerie van Defensie

Ukraine: Det er i dag to år siden, at tragedien med nedskydning af det malaysiske fly MH-17 fandt sted i Østukraine, men det er fortsat langtfra blevet afgjort, hvem der har skudt flyet ned.

Der foregår to sideløbende officielle undersøgelser, henholdsvis en hollandsk strafferetlig undersøgelse og en international undersøgelse, der benævnes Joint Investigation Team (JIT). Den strafferetlige undersøgelse er den største i hollandsk historie.

Ukraine, Holland, Australien og Belgien indgik d. 8. august 2014 en fortrolighedsaftale, der hemmeligholder JIT-undersøgelsen. Kun hvis der er enighed mellem alle parter må informationer offentliggøres. Hollandske parlamentsmedlemmer har forgæves forsøgt at få indsigt i den konkrete aftale og relaterede dokument. Fra 1. december 2014 blev Malaysia inddraget i gruppen som medlem.

Den 13. oktober 2015 offentliggjorde de hollandske myndigheder den endelige undersøgelsesrapport, der konkluderer MH17 blev skudt ned med et missil fra et BUK-system. Den strafferetlige undersøgelse har dog ikke tilsluttet sig samme konklusion, da beviserne endnu ikke understøtter kravene til en straffesag.

De prorussiske separatisters leder Aleksander Zakhartjenko sagde i juni, at verdensledere fra USA, Holland og Malaysia ved, at MH-17 er blevet skudt ned af ukrainske styrker,men af geopolitiske grunde ikke ønsker at anerkende det.

EU`s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, opfordrer søndag “stater, der kan hjælpe med efterforskning og retsforfølgelse af de ansvarlige til at samarbejde med den igangværende strafferetlig efterforskning.” ota

Kilde Wikipedia