Tjetjeniens præsident bekymret for dagens boksekamp

Chagaev her i kamp mod Walujev Foto: www.msp-germany.de

Chagaev her i kamp mod Walujev Foto: www.msp-germany.de

En boksekamp mellem den usbekiske verdensmester Ruslan Chagaev og australieren Lucas Browne har fået Tjetjeniens præsident Ramzan Kadyrovs nerver til at sidde uden på tøjet.

 Af Toke Møller Theilade

Rusland/Usbekistan: Lørdag aften bokser den usbekiske verdensmester i sværvægtsboksning Ruslan Chagaev i Grozny, Tjetjenien imod australske Lucas Browne. Chagaev vandt sin første verdensmester titel i 2007, da han besejrede russiske Nikolai ’The Beast From the East’ Valuev, men tabte det efterfølgende til ukraineren Wladimir Klitschko i 2009. I 2014 vandt Chagaev sin titel tilbage, og det er den Browne, der er rangeret som nummer to på WBAs verdensrangliste, nu skal forsøge at fraviste ham.

Chagaev, der også går under navnet ’Den hvide Mike Tyson’, er en yderst populær herre i Tjetjenien, hvor præsident Ramzan Kadyrov har investeret mange penge i, at få hans prestigefyldte boksekampe til republikken. Da Chagaev i 2014 genvandt sin verdensmestertitel skete det også i Tjetjenien, og dengang var det meste af Grozny fyldt med bannere og plakater, der reklamerede for kampen. Dengang sparrede Kadyrov endda sammen med Chagaev imens, han også fulgte ham i ringen inden kampen.

Kadyrov er selv en erfaren bokser, og han er også præsident for det tjetjenske bokseforbund. Derfor har han også allokeret betragtelige summer til at udvikle tjetjenske kæmpere, men ingen af dem har endnu niveauet til den største scene, hvorfor Chagaev altså er blevet ’adopteret’ som en af deres egne.

I et interview med lokale medier udtalte Kadyrov fredag aften, at han var så nervøs for den forestående kamp, at han havde tabt så meget vægt, at man skulle tro, at det var ham, der trænede til kampen ifølge det russiske nyhedsbureau TASS.

Ruslan Chagaev ser iskold ud, ” sagde Kadyrov ydermere og tilføjede: ”Imens er jeg ved siden af mig selv af nervøsitet. Hvis kampen ikke var i morgen eller i overmorgen, frygter jeg, at lægerne ville blive nødt til at give mig et drop. Nervemedicin hjælper ikke længere.

Chagaev har vundet 34 kampe i sin karriere, 21 af dem på knockout. Han har blot tabt to gange; til ukrainske Wladimir Klitsjko og russiske Aleksandr Povetin. Derudover er en enkelt kamp endt uafgjort. Brownes statistik siger 23 sejre, 20 på knockout, og ingen nederlag. På trods af modstanderes flotte statistik, er Kadyrov dog, ifølge TASS, sikker på, at verdensmestertitlen bliver i Tjetjenien.

Share This