Tjekkiske socialdemokrater svækket men klar til valg

Socialdemokraternes formand og Tjekkiets premierminister Bohuslav Sobotka Foto- David Sedlecký

Socialdemokraternes formand og Tjekkiets premierminister Bohuslav Sobotka Foto- David Sedlecký

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Tjekkiet: De tjekkiske socialdemokraters kongres i Brno denne weekend blev imødeset med stor spænding. For der er parlamentsvalg i Tjekkiet til efteråret og præsidentvalg i januar 2018. Der havde før kongressen været fremført kritik mod partiformand og premierminister Bohuslav Sobotka. Meningsmålingerne op til kongressen har ikke været for gode. De har vist de to regeringspartnere, Andrei Babis’ ANO og de kristelige demokraters (KDU-CSL) fremgang.

Den nuværende formand Bohuslav Sobotka blev genvalgt, men kun med 2/3 flertal – mod over et 4/5 flertal forrige gang han var på valg. Ved hans side har han sin ”højre hånd”, næstformanden og indenrigsminister Milan Chovanec. Alligevel talte Sobotka om CSSD som ”forenet” og parat til valgkamp. ”Vi står sammen”, erklærede han, og ”vi skal se fremad” (mod valget).

Kongressen vedtog derfor et 43 sider langt partiprogram, hvori øget velfærd, stabilitet og sikkerhed er helt centrale emner. Afvisning af betalingsordninger i sundhedssystemet og af nye privatiseringer fylder en del.

Konkurrenten ved valget til efteråret, rigmanden Andrei Babis og hans parti ANO var også op til diskussion. Op til sit genvalg gentog Sobotka anklagerne mod Babis og understregede endnu engang den fare, der er forbundet med Babis’ greb om flere tjekkiske medier, men samtidig lagde han op til en fair og demokratisk konkurrence mellem ANO og CSSD i de kommende måneder.

Op til kongressen havde Sobotka også nævnt muligheden at optage kommunisterne i en ny regering, men, sagde han, det vil ikke sker på regeringsniveau, dersom kommunisterne (KSCM) er imod EU og NATO, og det vil de formentlig fortsat være, i hvert fald når det gælder NATO-medlemskabet.

Omkring næste præsidentvalg har partiet svært ved at finde frem til en fælles holdning. Der var talere, der mente, at CSSD skal støtte genvalg af Milos Zeman, den siddende præsident, og uden for kongresbygningen var der også en underskriftsindsamling til støtte for det krav. Men der er uenighed i partiet. Derfor talte Sobotka om at lade spørgsmålet, om hvem partiet skal støtte, afgøre ved en urafstemning i partiet og efter en forudgående diskussion blandt partiets medlemmer. Partiet behøver simpelt mere tid.

Blandt de få gæstetaler på kongressen var Slovakiets socialdemokratiske regeringschef Robert Fico.

Share This