Tjekkisk trafikselskab ekspanderer til Europa

Leo Express på Hovedbanegården i Prag Foto: PatrikPaprika

Tjekkiet: Det tjekkiske trafikselskab Leo Express vil ikke længere nøjes med kun tjekkiske kunder og udvider sine aktiviteter til Tyskland og Polen, skriver den tjekkiske erhvervsavis Hospodarske Noviny.

Leo Express betjener i forvejen ruten mellem Berlin og Stuttgart, hvor der skal udvides antallet af afgange. I foråret begynder Leo Express også at betjene strækningen mellem Prag og Krakow i Polen. Det er første gang, en udenlandsk jernbaneudbyder indtræder på det polske jernbanemarked.

Leo Express ser ifølge direktør Peter Köhler de to linjer som et springbrat til at udvide virksomhedens aktiviteter i udenlandet og har planer om yderligere udvidelser i især Tyskland.

Leo Express er et af tre trafikselskaber som driver jernbanetransport i Tjekkiet. Billetprisen inkluderer, i lighed med det andet private tjekkiske trafikselskab Regio Jet, gratis wifi, forfriskning samt gratis aviser og magasiner.  ota

Share This