Tjekkisk stjernevirksomhed på vej i kinesiske hænder

Skoda sporvogn i Portland, USA Foto: Cacophony

Skoda sporvogn i Portland, USA Foto: Cacophony

Tjekkiet: En af Tjekkiets største og mest succesfulde virksomheder, Skoda Transportation, som fremstiller togvogne, lokomotiver, metrovogne og sporvogne er ifølge den tjekkiske avis Lidove Noviny ved at blive solgt til den kinesiske koncern CRRC (China Railway Rolling Stock Corporation).

Ifølge Lidovky kilder i Skoda, er CRRC interesseret i at overtage Skoda Transportation, en forretning som ifølge Lidovkys kilde er 60 procent sikkert at blive til noget.

Overtagelsen af Skoda Transportation vil ifølge Lidovky blive interessant for begge sider. CRRC vil kunne bruge Skoda som en adgang til det europæiske marked, mens Skoda vil få mulighed for at investere større beløb i udvikling og indhente sine konkurrenter på det europæiske marked Siemens og Alstom.

Skoda Transportation er Centraleuropas største producent af transportmidler med en omsætning på 18,3 milliarder tjekkiske kroner ( omkring 5,5 milliarder kroner) og et overskud på 588 millioner tjekkiske kroner (ca. 160 millioner kroner). Hele 54 procent af produktionen går til eksport. ota

 

 

Share This