Tjekkisk stjernebryggeri nu på japanske hænder

Bryggeriet Prazdroj i Pilsen, som fremstiller Pilsner Urquell, Foto: Ota Tiefenböck

Tjekkiet: Den japanske bryggerigruppe Asahi overtager fra april Tjekkiets største bryggeri Pilsner Urquell. Samtidig med Pilsner Urquell overtager Asahi det ungarske bryggeri Dreher, Polens Kompania Piwowarska som producerer mærkerne Zubr, Tyskie, Lech, det rumænske bryggeri Ursus samt Slovakiets Topvar, skriver den tjekkiske avis Lidovky.

Asahi køber de nævnte bryggerier fra Anheuser Busch-Inbev og har betalt 7,3 milliarder euro. I Tjekkiet er man tilfreds med japanernes overtagelse af bryggeriet, som udover Pilsner Urquell også producerer mærkerne Gambrinus, Kozel og Radegast.

”Pilsner Urquell har et rigtig godt navn i Japan, det forventes, at bryggeriets nye ejer vil promovere vores øl, siger ølekspert Jan Vesely til Lidovky. ota

Share This