Tjekkisk præsidentvalg uden overraskelser, Babis vinder og er sammen med Pavel videre i anden runde

Tjekkiets tidligere premierminister og formand for partiet Ano, Andrej Babis vinder første runde af præsidentvalget i Tjekkiet Foto: Ota Tiefenböck

Tjekkiet: Første runde af præsidentvalget i Tjekkiet sluttede som forventet med tidligere premierminister Andrej Babis`sejr. Babis opnåede 35,75 % af stemmerne og skal i anden runde kæmpe imod tidligere general i NATO, Petr Pavel, som har opnået 34,64 % af stemmerne, hvor 94,14 % af stemmerne er optalt. Slutresultatet forventes at blive meget tæt, dog med en sejr til Babis.

De to kandidater har således præsteret en klar sejr. Danuse Nerudova på tredjepladsen har kun fået 13,87 % af stemmerne, det vil sige langt mindre end ifølge meningsmålingerne inden valget, hvor hun blev spået omkring 25 % af stemmerne. Pavel Fischer på fjerdepladsen fik 6,69 % af stemmerne, mens de resterende kandidater kun fik mellem 5 og 0,5% af stemmerne.

Anden runde vil således stå, som forventet, mellem Andrej Babis og Petr Pavel. Ifølge tidligere prognoser vil Pavel vinde i anden runde, da Nerudovas vælgere forventes at stemme på Pavel i anden runde. Nerudova har da også, allerede inden det færdige resultat er blevet kendt, opfordret sine vælgere til at stemme på Pavel i anden runde. Resultatet af anden runde er dog langtfra sikkert, og der forventes en hård valgkamp inden anden runde om 14 dage.

Knap 68 % af tjekkerne afgav deres stemme ved første runde, det er omkring 5% mere end ved det seneste præsidentvalg. Valget er det tredje direkte præsidentvalg i Tjekkiet, før 2012 var det landets parlament, der udvalgte præsidenten. Den afgåede præsident Milos Zemans mandat slutter 8. marts, hvor han vil blive erstattet af vinderen af anden runde. ota

Share This