Tjekkisk præsidents julebudskab: Dette land er vores, det er ikke til alle

Den tjekkiske præsident Milos Zeman Foto: David Sedlecký

Den tjekkiske præsident Milos Zeman Foto: David Sedlecký

Tjekkiet: Den tjekkiske præsident Milos Zeman har i sin juletale til tjekkerne talt kritisk om den nuværende migrantkrise og de europæiske politikere, som ifølge ham forenkler og undervurderer situationen. Zeman fremhævede ligeledes den økonomiske vækst i Tjekkiet og landets stræben efter at indføre den skandinaviske model i Tjekkiet, skriver tjekkiske medier.“Medfølelse er på sin plads hos ældre, syge og børn, men hovedparten af illegale migranter er sunde og raske unge mænd uden familier. Jeg spørger blot, hvorfor disse mænd ikke tager våben i deres hænder og kæmper for deres lands frihed mod Islamisk Stat, sagde Milos Zeman i sit julebudskab til tjekkerne.

“Jeg betragter mig selv nogle gange som Kassandra, som advarede imod den trojanske hest, sagde Milos Zeman med henvisning til grækernes erobring af Troja og Trojas efterfølgende undergang.

“Dette land er vores, dette land er ikke og kan ikke være for alle, tilføjede han.

Han fremhævede i sin juletale ligeledes Tjekkiets økonomiske vækst og lave arbejdsløhed, som er blandt de mest gunstige i EU`s medlemslande og fremhævede sit ønske om, at Tjekkiet i fremtiden mere og mere vil nærme sig modellen af den sociale stat i Skandinavien, som ifølge ham har den største livskvalitet.

Den tjekkiske premierminister Bohuslav Sobotka betegner Zemans juletale som ingen overraskelse.

“Præsidenten har ikke overrasket og forblev ved sine fordomme og forenkling, sagde Bohuslav Sobotka til den tjekkiske avis Lidovky.

Tidligere modstander af Zeman i kampen om præsidentposten, Karel Schwarzenberg, betegner Zemans tale ligeledes som trist.

“Det er trist, at et julebudskab har intet til fælles med Julen, sagde han. ota

Share This