Tjekkisk præsident: Tre milliarder til Tyrkiet? Penge ud ad vinduet

Den tjekkiske præsident Milos Zeman Foto: David Sedlecký

Den tjekkiske præsident Milos Zeman Foto: David Sedlecký

Tjekkiet: Den tjekkiske præsident Milos Zeman mener, at det er at smide penge ud ad vinduet, at EU skal betale Tyrkiet tre milliarder euro for at bremse migrantstrømmen, skriver tjekkiske medier.

”Det er at smide penge ud ad vinduet af den simple grund, at Tyrkiet hverken er i stand eller villig til at gøre noget ved migranterne, siger Milos Zeman, som derudover peger på, at den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan allerede har varslet en fordobling af pengesummen.

Milos Zeman mener, at Grækenland i stedet burde oprette centre for migranter og på den måde afbetale på sin gæld til EU.

”Grækenland kunne ved at drive disse centre afbetale på sin gæld til udenlandske kreditorer, det er en original løsning, som ville slå to fluer med et smæk, siger Milos Zeman.

Den tjekkiske præsident udtalelse søndag kommer dagen før EU topmøde, hvor migration og især en aftale med Tyrkiet står øverst på programmet. ota

Share This