Ad

Tjekkisk musikfestival hylder Smetana

Fra sidste års Koncert på slottet i Litomysl Foto: Ota Tiefenböck

Fra en sidste års koncert på slottet i Litomysl Foto: Ota Tiefenböck

Tjekkiet: Smetanas Litomysl er navnet på en international musikfestival som løber af stablen den 9. juni i den tjekkiske by Litomysl og som i de kommende dage, frem til 3. juli, tilbyder en bred vifte af klassisk musik.

Programmet byder blandt andet på otte operaer, herunder Verdis La Traviata, Gounods Romeo og Julie og Bizets Carmen, flere kammermusik koncerter og naturligvis værker af den tjekkiske komponist, festivallen har sit navn fra, Bedrich Smetana, herunder Mit Fædreland.

Bedrich Smetana blev født i Litomysl og festivallen til ære for ham eksisterer siden 1949. En del af koncerterne foregår på Litomysl Slot, som er opført på UNESCO listen over verdens kulturarv, og som danner en perfekt ramme for musikken.

Festivallens top koncert bliver i år en opførelse af Gustav Mahlers 8. Symfoni ( Sinfonie der Tausend) opført af et udvidet Tjekkiets Radio Symfoniorkester, to store kor, børnekor og otte solister, i alt 300 musikere. Koncerterne foregår flere steder i byen og også i det nærliggende slot i Nove Hrady. Læs mere på www.smetanovalitomysl.cz ota

Se en optagelse fra en koncert i Nove Hrady Foto: Ota Tiefenböck