Ad

Tjekkisk medejer af Le Monde skaber ballade på avisen

Le Monde Foto- Ulrichroth

Tjekkiet/Frankrig: Den tjekkiske medejer af den franske avis Le Monde, Daniel Kretinsky, skaber ballade på avisen. Kretinsky afviser at skrive under på en aftale, som sikrer avisens journalister uafhængighed. Kretinsky er angiveligt ikke enig med nogle af aftalens punkter. Aftalen er ifølge ham desuden “økonomisk uklog”, skriver Financial Times.

“Det handler om vores redaktionelle frihed, skriver journalisterne i en fælles udtalelse underskrevet af 460 journalister. Aftalen blev mandag underskrevet af en af hovedaktionærerne, Xavier Niel. Mathieu Pigasse og Daniel Kretinsky som disponerer over 26,6 procent af aktierne og har kontrolen over 75 procent af avisens kapital har begge foreløbigt ikke underskrevet aftalen.

“Vi håber på Pigasse og Kretinskys sunde fornuft, så de underskriver aftalen. Det er ikke nok for os at sige, at de garanterer vores journalistiske uafhængighed. Sker det ikke vil vi konsultere vores advokater angående det videre forløb, siger journalisternes formand Paul Benkimoun. ota