Ad

Tjekkisk forfatter udkommer på dansk

Adam Georgiev Foto- Jean-Baptiste

Adam Georgiev Foto- Jean-Baptiste

Forlaget 5 debuterer med kontroversiel og socialrealistisk samtidsroman.

 Af Kim Halling Mortensen

Tjekkiet: Læseren skånes ikke i “Sankvejtsdans”. Safterne flyder bogstavelig talt undervejs i denne litterære reportage fra en homoseksuel verden lige under overfladen. I darkrooms kæmper længslen efter kærligheden med lysten til den hurtige tilfredsstillelse. I rum uden lys levner nøgne kroppe imidlertid ikke plads til indfrielse af de dybeste ønsker om fuldbyrdet menneskelig samvær. Målet er udelukkende at trænge ind gennem de spinkleste sprækker.

“Sanktvejtsdans” er langt fra en simpel rå pornografisk fortælling fra et centraleuropæisk bøssemiljø. Den stiller mangfoldige spørgsmål om skyld og eksistens i vores liv. Om følelsernes chancer for at slå rødder i fastfood-samfundet. Læseren, der foretrækker at vende blikket bort, vælger næppe denne bog.

Forlaget 5 er endnu et nyt skud i en blomstrende dansk forlagsverden. Forlaget 5 skriver selv på sit facebookside: ”Der er nemlig både tjekkiske eventyr, polsk feminismelitteratur, amerikansk-kroatisk krigssatire og en prisvindende tjekkisk spændingsroman med et dansk islæt i kikkerten.

Adam Georgievs “Sanktvejtsdans” er oprindelig fra 2008. Oversat til engelsk, polsk og bulgarsk. Både i Tjekkiet og Polen har den høstet mange roser og skabt megen debat i diverse litterære fora. Der kan smugkigges i bogen her.

Tagged with