Tjekkisk forfatter skriver om Danmark uddrag 3

Mr.East Forlag har for en måned siden udgivet romanen “LOGOZ, Robert Holm, marketingekspert af Danmark” af den tjekkiske forfatter David Zábranský. Kamilla Ane Petersen vurderer romanen i en lektørudtalelse lavet for DBC bl.a., som både “grotesk, filosofisk og samfundkritisk, hvilken klæder den”, og “højaktuel i forhold til debatten om Europas splittelse”.

Zábranskýs lidt kyniske, groteske og samfundskritiske roman om splittede europæiske samfund har danske hovedpersoner Robert Holm, Christian Mikkelsen og Jesper Pilgaard, som forsøger at skabe en bedre verden og løse den stigende politiske, moralske og samfundsmæssige splittelse i Europa.

Robert Holm, en dansk marketingekspert, beslutter efter at have deltaget på en konference i Shanghai at bekæmpe kapitalismen og dens forbrugsverden. Han vil bruge sin ekspertise og kreative evner til at forbedre miljø, afværge global opvarmning og motivere mennesker til at leve mere miljøvenligt. Robert Holm, som vor tids prins Hamlet, vil ikke længere ukritisk tilpasse sig tidens overforbrug.  

”At være eller ikke være” – ”at tåle den tøjlesløse skæbnes skyts eller gå væbnet mod et hav af plager” sagde Hamlet. Robert Holm indser det samme eksistentielle dilemma og vælger at handle. Ved hjælp af sociale netværk formår han at sætte en massemigration i gang. De europæiske eliter, anført af Robert Holm, forlader Europa og slår sig ned i det krigshærgede Syrien, hvor de opbygger et nyt samfund baseret på et enkelt liv med konservative værdier. Eliternes nye samfund er afskærmet fra den gamle verden af en mur. Populisternes tidligere domæne skal nu også beskytte de kreative og intellektuelle mod overforbrug, kapitalisme og populisme.

Hvad tænker en tjekkisk forfatter og hvilke forestillinger har han om Danmark? Vi vil i den kommende tid bringe korte uddrag fra bogen. I dag et uddrag af et afsnit, hvor Robert Holms idé om exit begynder at tage form og hvor hans tyske venner, som er med i hans team, begynder at sortere de mange utilfredse mennesker i verden udfra deres ytringer på sociale medier.

“Den vestlige verden syntes at køre sig selv i sænk. Jo flere
mennesker, som rent formelt var ligestillede, jo mere de ved
første øjekast lignede hinanden, desto mere had, selvfedme og
foragt herskede der mellem dem. Når min mor læste
kommentarerne kunne hun ikke komme frem til en anden
konklusion.
Hun var forbløffet over, hvor mange mennesker, der var
utilfredse med udviklingen i deres stater og med udviklingen
generelt. Frem for alt, til mors store overraskelse, var det folk
fra hendes egen branche, som var utilfredse. Blandt de
diskuterende var en masse kreative mennesker fra
reklamebureauer, som følte dyb afsky i forhold til deres
omgivelser. De var tilsyneladende meget travle mennesker.
Alligevel fandt de rigelig tid til at dyrke offentlig forargelse. Min
mor oprettede en mappe til dem, som hun kaldte “Elitexit”. Ud
over de kreative udviste de liberale (Libzit), demokraterne
(Demzit), de venstreorienterede (Leftzit) og venner af planeten
Jorden (Frearthzit) også en stor utilfredshed. Mange af de
diskuterende gik ind for vækst i bred forstand, hvilket i bund og
grund betød, at de kun anerkendte mennesker, der lignede dem
selv og delte de samme værdier; stemte på de samme partier
og kørte i en bil af samme mærke. Mange andre mennesker var
imod vækst. De fleste af dem var radikale miljøbeskyttere
(verbalt radikale, som Robert ville sige), som hævdede, at
planeten ikke længere kunne klare en yderligere stigende
produktion af varer, men heller ikke en stadig stigende

befolkning. For mor var tanken om at stoppe væksten ny. Hun
kunne ikke forestille sig, hvordan man skulle arrangere sådan
noget på et planetarisk plan.
Først betragtede hun tilhængere af denne retning som værende
skøre, men efter en kort overvejelse måtte hun alligevel være
enig med dem. Intet kunne blive ved med at vokse. De havde
ret. Måske var det kun min mors kærlighed til far, som var en
undtagelse.
Det var helt præcist det konkrete resultat af mors
undersøgelse af alt det afskyelige på sociale netværk: hendes
forhold til far blev endnu stærkere og hun værdsatte hans
godhed og hans tolerance endnu højere.

………………………….Jeg vil gerne fortælle dig det her. Noget som
bogstaveligt talt chokerede mig. Forestil dig, jeg måtte navngive
en mappe Maczit. “
”Måske er det min skyld,” fortsatte mor. “Måske skulle jeg
finde et bedre navn til mappen. Men det virker ikke, jeg har ikke
fundet på noget andet. Jeg tror virkelig, at disse mennesker er
forenet af deres had til mennesker, som ikke har en MacBook.

Maczit. De vil væk, fordi de mener, at der er et uudholdeligt
antal mennesker i Tyskland, som ikke har en MacBook. De, der
ikke har en MacBook, forstår ifølge mac’erne, ikke dens unikke,
design og fordele generelt, hvilket ifølge mac’erne er utilgiveligt.
Denne gruppe kan ikke længere leve side om side med ejerne
af andre mærker, Alex. “
Far var i godt humør. Takket være Roberts aktiviteter havde
han i den seneste tid følt fast grund under fødderne. Det havde
han ikke oplevet, siden han begyndte i reklamebureauet.
”Sådan hænger tingene ikke sammen, Gabi,” svarede han.
“De mennesker elsker deres mærke. I det her tilfælde, helt
konkret MacBook. Du har også en MacBook, ikke? Det, du
tager fejl af er: Mennesker kan kun nyde kontrast. For at elske
en MacBook har du brug for folk, der ikke har en. Du har brug
for dem helt tæt på dig. Så tæt på at du næsten kan røre ved
dem. Hvis alle havde en MacBook, ville ingen elske den. ”
Mor lod rummet synke i stilhed. Hun tænkte over Alex’ ord,
og den sandhed, der var i dem.
“Vi får se,” sagde hun efter et øjeblik.
“Men måske ville vi have det bedre uden McBooks,” tilføjede
hun tvetydigt.”

Bogen kan købes hos landets boghandlere og koster 249 kr. samt lånes på biblioteker, snart også som e-bog. Du kan naturligvis købe den direkte hos Mr.East ved at MobilPay til 27 12 94 44. Husk at meddele dit mobilnummer samt mail (forlangt af DAO). Vi betaler porto og sender straks. ota

Share This