Tjekkisk ekspert: Visegrad-samarbejdet er ikke et alternativ for Polen

Polens hovedstad Warszawa Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Den nye højrenationale regering i Polen risikerer, ganske som de tre andre Visegrad-lande, at komme på konfrontationskurs med Tyskland, EU’s absolut stærkeste land. Det siger Peter Kratochvil, direktøren for Institut for Internationale Relationer i Prag i et interview til det polske ”Gazeta Wyborcza”. Den nye højrenationale regering i Polen har på kort tid fået forværret forholdet til EU, Tyskland og efter alt at dømme også Ukraine, hvor regeringen fører en nationalistisk historiepolitik, som det helt forståeligt er svært at acceptere i Polen.

Det dårlige forhold til Rusland fortsætter uforandret, men i princippet, siger eksperter, kunne højrenationale i Polen, ganske som de ”politisk allierede” i Viktor Orbán’s Ungarn, skifte spor i Rusland-politikken. Putin skal således tidligere have foreslået polakkerne en ”opdeling” af Ukraine, i et vest domineret af Polen og et øst domineret af Rusland.

Kratochvil gør opmærksom på, at Tjekkiet og Polen er uenige om meget, og det gør et nært samarbejde svært. Den tjekkiske regering er delt i Rusland-politikken. Udenrigsministeren, Lubomir Zaoralek, bestragtes som en ”høg”, også inden for sit eget parti. Det tjekkiske Socialdemokrati (CSSD), siger han, er generelt for en optøning af forholdet til Rusland.

Tjekkiet ytrer sig i flygtningespørgsmålet ikke så skarpt som Ungarn og Slovakiet – og nu også Polen. Tjekkiet stemte ganske vist nej til obligatoriske flygtningekvoter, men har ikke som Slovakiet og Ungarn valgt at rejse sagen ved Domstolen.

Kratochvil gør også opmærksom på, at Polen og Tjekkiet ser forskelligt på sig selv som udenrigspolitisk aktør. Belært af München-diktatet i 1938 ser tjekkerne sig som borgere i en småstat uden ret megen indflydelse på de store magter. Den holdning deles slet ikke i det større og langt mere ambitiøse og ”selvglade” Polen.